Derfor billeder

Billeder er et stærkt redskab til at se verden med andre øjne. Og med andres øjne. De ting, der kan være svære at sætte ord på, kan man lettere sætte billeder på, og det åbner for dialog, diskussioner og nye vinkler. Og det er det, pick a picture kan.

Motiver

Motiverne er alle sammen åbne for forskellige fortolkninger, og de giver inspiration til at forstå udfordringer og ideer til at løse dem. Og så er der plads til overraskelse og humor. Tilsammen en perfekt start på et udviklingsforløb.

Billedkortene rummer vores grundfølelser som glæde, vrede og sorg. De viser typiske modsætninger, som gør det nemt at associere ud fra.

Læs mere

Konkret udgangspunkt

Når du bruger billeder giver de et helt konkret udgangspunkt og samtidig rummer de mulighed for flere tolkninger. Vi er umiddelbart mere åbne for at andre ser og tolker billeder anderledes end os selv.

Vi bliver mere aktive lyttere og i dialogiske processer, hvor vi taler og handler gennem billeder, er vi mere tilbøjelige til at lege med på den andens udsagn.

Læs mere

Facilitering med billeder

pick a picture et et effektivt værktøj, men uden en klar proces og fokus kommer du ikke langt. Derfor har vi samlet et par korte tips til at sikre en god proces.

Læs mere

Signe Bonnén, Kommunikationsrådgiver og partner i pick a picture fortæller her om sine erfaringer med at tage afsæt i billedkort.

Udvalgte motiver

De 101 billeder i sættet er omhyggeligt udvalgt. De er trykt i en kvalitet og på et materiale, der er æstetisk appellerende, for det er vores erfaring, at den æstetiske oplevelse af materialet har betydning for glæden og lysten til at udfolde sig kreativt.
Ud over strenge krav til materialer og design, har vi ligeledes udvalgt billederne ud fra forskellige parametre, så hvert billede har en eller flere af de nedenstående kvaliteter.

Billeder uden skarpt fokus
Billeder uden skarpt fokus lyder som noget, man gerne vil undgå. Og vi mener det heller ikke bogstaveligt. Men i forhold til at bruge billeder i processer er netop det tolkningsmæssigt ufokuserede en styrke. Inden for perceptionspsykologien bruger man et begreb om billedets primære fokus, man kalder det et billedes hovedlinjer, hovedhandling eller hovedbetydning. Hovedbetydningen er den overordnede perception af billedet, som man tolker detaljerne ind i og i forhold til. I udvælgelsens af billeder til pick a picture har vi været bevidste om, at billedernes hovedbetydninger ikke skulle være for entydige. Mange kender Rubins forsøg med sort-hvide tegninger; ser vi vasen eller ansigtet? Vi har bestræbt os på at vælge billeder som rummer både ’ansigter og vaser’. Derfor er billederne i pick a picture uden skarpt fortolknings-fokus.

Mange tolkninger
Billederne skal rumme det ufokuserede ellers afskærer man sig fra at bruge billedernes fulde potentiale som værktøj i dialogiske udviklingsprocesser. For at give et eksempel. Hvis du ser et billede af en hængelås, vil de fleste menneskers umiddelbare tolkninger og symbolikker være i retningen af begrebet lås eller låst. Næste skridt vil være låst inde, ude, fast – eller modsætningen ikke at være fastlåst eller at finde nøglen til låsen. Alle elementer kan være brugbare i mange udviklingsprocesser. Men hvis hængelåsen hænger i en meget faldefærdig dør med store huller eller i et barnligt smykkeskrin, åbner billedet op for endnu flere symbolikker og en længere række af nye tolkningsmuligheder opstår.

De abstrakte og metaforiske
Vi har både billeder af meget abstrakte og metaforiske billeder uden mennesker. Vi oplever, at nogle mennesker tænker meget abstrakt og kan blive forstyrrede af mennesker og relationer. Derfor har vi flere billeder, som fx er meget enkle og æstetiske i deres udtryk fx en spiral, ens dåser på hylden, et musikhorn, dyr i glas, ensfarvede sutsko i en kasse.

Mennesker og relationer
Vi har udvalgt mange billeder med mennesker. Både nogle hvor mennesket er i centrum, og hvor det er deres handlig, som er i fokus. Vi har billeder, hvor mennesker er alene, og hvor de er sammen med flere. Vi omgiver os med mennesker og ser os selv i relation til andre. Mange filosoffer mener, at det netop i relationerne, vi finder meningen med livet. Derfor er mennesker og relationer med andre og deres handlinger vigtige at få repræsenteret.

Det velkendte og det fremmede
Billederne i pick a picture vil af mange opleves som i øjenhøjde og hverdagsagtige. Der er billeder fra strøget, et brudepar, et bål, glade fodboldfans – billeder og situationer som mange kender – billeder som giver en følelse af privat fotoalbum. Men der er også modsætningen. Billeder af det fremmede, ukendte og eksotiske. Fx en palme, stort lyserødt hotelinteriør fra USA, en tibetansk munk, en ørken.

Det væmmelige og det smukke
Der skal være plads til gru og væmmelse. Derfor har vi både en død måge med cigaretskod i næbbet, en politimand med stor pistol, tre skrigende drenge. Men vi har flest at de positive og glædesfyldte. Det er fordi, vi læner os op ad den positive psykologis tankegang om, at se hen mod vores mål og det, vi vil have mere af. Ved at have fokus på drømmene og visionerne bliver vi bedre i stand til at skabe forandring. Ser vi vores bolig, som vi ønsker, den skal blive og handler efter det, kan vi nemmere komme i mål, end hvis vi kun ser huller i væggene, støv i hjørnerne og rod på gulvet.

Billeder lægger op til ægte dialog

Samtaler, der tager udgangspunkt i billeder lægger ikke op til en udredning af, hvad der er sandt eller falsk. Samtalen bliver en mere åben og tolkende udlægning af en forståelse af et billede. Samtaler ud fra billeder lægger dermed op til en anden type af samtaler, som ikke er domineret af logiske eller rationelle argumenter.

Ægte kommunikation
Vi kan intuitivt mærke, når vi er deltagere i en ægte kommunikation. Ph.d. Lotte Darsø skriver om to måder at forholde sig til hinanden og til sagen på, ved at beskrive ægte kommunikation og kollektiv monolog. Andre kalder det dialog.

Lotte Darsø beskriver ægte kommunikation ved:
• Aktiv lytning
• Dele med hinanden
• Bygge på hinandens ideer
• Fokuseret

Den kollektive monolog er
• Fragmenteret
• Ingen lytning
• Usammenhængende
• Selvpromoverende
• Høflig

En typisk mødetype for den kollektive monolog er ”receptionen”. Og den typiske mødetype for den ægte kommunikation er en ”klub”. Klub kan være en metafor for et samlingssted med fælles mål. Figurerne til højre viser forskellen på at samles om et udgangspunkt og et udgangspunkt, hvor deltagerne giver enkelte fragmenter til kommunikationen.

Billedet som det fælles tredje
Når vi bruger billeder som udgangspunkt for samtale fx ide-generering, kommer vi automatisk til at forholde os mere åbne til ’sagen’ – ’det fælles tredje’. Og ’sagen’ bliver taget ud af en personafhængig kontekst netop ved. at billedet er den fysiske genstand, som kan holdes ude fra en selv. Dermed bliver kommunikationen centreret om den fysiske genstand – billedet. Det betyder, at den person, som fremfører en ide med udgangspunkt i et fysisk konkret billede, bedre kan forholde sig til nye vinkler og nyfortolkninger – billedet bliver dermed ’det fælles tredje’.

Øget fleksibilitet
Billedets fleksibilitet i forhold til fortolkning betyder, at billeder er meget velegnede som meningsbærer i processer, hvor meninger forandres efterhånden, som processen skrider frem. Billedet har en plasticitet, som giver mulighed for, at vi kan tilpasse vores fortolkninger i takt med udviklingsprocessen. Billeders evne til at rumme flere virkeligheder og billedernes evne til at forandre betydning over tid betyder, at de er utrolig gode meningsbærere i den dialogiske udviklingsproces.

Facilitering

Hav dit formål klart og sæt rammerne
Billederne gør det ikke alene. Når du skal have det optimale ud af pick a picture, skal du sætte klare rammer for, hvad der skal komme ud af den tid, I skal bruge sammen, du og deltagerne. At sætte rammerne og styre processen kaldes mødeledelse eller facilitering.

Billederne er dit værktøj, ligesom hammeren er det for en tømrer. En god tømrer vil gerne have gode værktøjer, men han kan også komme langt med de dårlige. Men hans oplevelse af processen og resultatet bliver bedre, når værktøjet er i orden. pick a picture et et effektivt værktøj, men uden en klar proces og fokus kommer du ikke langt. Derfor her et par korte tips til at sikre en god proces.

Formål og succes
Det første grundlæggende spørgsmål, man bør stille sig selv, er: Hvad er formålet med det møde, workshop, konference, jeg er ved at planlægge? Jo mere konkret det er besvaret, des større hjælp kan formålet fungere som styrepind gennem tilrettelæggelse af forløbet.

Nogle gange kan det hjælpe at spørge sig selv: Hvis dette forløb skal være en succes, når vi er færdige, hvad har vi så tænkt, aftalt eller formuleret?

Sæt rammerne og styr processen
Når formålet er klart, kan du tænke på, hvordan du vil udnytte, at du har samlet deltagerne. Hvilket program vil du sætte op? Hvordan fungerer de enkelte programpunkter i forhold til hinanden? Får du varieret nok? Husk du har samlet folk til at mødes, udnyt det, så du får makimalt ud af, at I er i samme rum på samme tid.

Inviter til deltagelse
Når du bruger billederne i dine møder eller undervisning, skal du vise en åbenhed for at høre den enkelte deltagers fortælling. Inviter spørgende og åbnet ind, hvis du skal have det fulde udbytte. Men husk at sætte rammen for hvor lang tid det skal tage.

De fysiske omgivelser
Det rum vi er til stede i, påvirker os. Du kan være med til at påvirke den stemning, du vil have deltagerne i. Skal der være stramhed og styr på processerne? Eller skal der være afslappet og trygt? Sæt bordene parat, så det passer til det, du vil skabe med deltagerne.